Tidlig skolestart får massiv kritik: »Vi har skabt nye problemer for børnene ved at forsøge at skåne dem«

Skolestarten er rykket tættere på. Flere af landets fem-seksårige har allerede i dag deres daglige gang på deres fremtidige skoler. Flere kommuner benytter sig nemlig af den såkaldte førskoleordning, der hiver børnene ud af børnehaven og i stedet placerer dem i sfo frem til 1. august, hvor de officielt starter i 0. klasse. Men ordningen fører til stigende mistrivsel og voksende fravær blandt skolebørn, mener regeringens rådgivende organ Rådet for Børns Læring, der er kommet med en opfordring til at afskaffe ordningen helt. Årsagen til mistrivslen skal findes i de mange overgange, som børnene på kort tid udsættes for. De møder forskellige voksne, fag og jævnaldrende børn først i børnehaven, så i sfo'en, i 0. klasse og senere i 1. klasse. »Der er alt for mange skift, og børnene møder alt for mange voksne,« siger Else Sommer, formand for Rådet for Børns Læring. Rådet pegede allerede sidste år i en rapport på de mange overgange som en af årsagerne til den stigende mistrivsel i den almene folkeskole. Selvom langt de fleste børn klarer overgangen godt, så er stigningen af førskoletilbuddet dårligt nyt for de børn, der i forvejen har det dårligt. »For nogle børn vil det jo være en spændende oplevelse, at de kommer tættere på skolen og får friere rammer i sfo'en. Men de børn, der i forvejen har det svært, får det værre med alle de skift og dårligere normeringer,« siger Else Sommer. Færre voksne til flere børn Men det er ikke kun de mange skift, som børnene bliver mærket af, det er også manglen på tid med pædagogerne; normeringerne i sfo'en er nemlig væsentlig lavere end i børnehaven. Hvor der i børnehaven er krav om én voksen til seks børn, er der én voksen til 18 børn i sfo'en. Selvom flere af kommunerne ikke er meget for at indrømme det, så er det nærliggende at tro, at ideen om førskole-sfo'en er opstået som en spareplan. Og man sparer netop på at have færre voksne til mængden af børn i en førskole-sfo. »Det er ikke alle kommuner, der sidder og spekulerer i det. Men der er pres på økonomien mange steder, og det her er en af de veje, som mange vælger at gå for at få løst den økonomiske udfordring,« siger Else Sommer. En besparelse med omkostninger Det er dog langtfra alle kommuner, der kan genkende kritikken, som Rådet for Børns Læring rejser. En af dem er Københavns Kommune. Her mener børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), at kommunen har knækket koden for, hvordan man implementerer førskole-sfo'en, så den egentlig fungerer bedre end den traditionelle skolestart i august. Han peger blandt andet på, at skolebørnene får tilknyttet en klassepædagog, der følger eleverne, fra de begynder i førskole-sfo, og op til 3. klasse. »Det er helt klart min oplevelse, at førskoleordningen faktisk fungerer bedre end den helt almindelige start i august,« siger Jakob Næsager og uddyber: »I sfo'en lærer børnene lokalerne og de voksne at kende, inden de begynder i børnehaveklassen. Det der med, at børnene skal gå på sommerferie og så møde ind til nogle ukendte lokaler, ukendte voksne og klassekammerater, kan godt give noget uro i maven, når man forlader børnehaven.« Kritikken, som Rådet for Børns Læring rejser, om, at de mange skift op til skolestart forvirrer børnene, er ikke noget, Jakob Næsager genkender i sin egen kommune. »Hvis ikke vi havde den klassepædagog, så ville det netop være mange skiftende overgange for børnene. Men det er netop dét, vi undgår ved at få en klassepædagog ind.« Er det ikke bare en besparelse for kommunen frem for et initiativ baseret på gode intentioner? »Jeg vil ikke sige, at det er nogen besparelse. At investere i en klassepædagog, der følger eleverne i fire år, er en ekstra udgift. Vi har to voksne langt hen ad vejen i indskolingen, så det er en pænt dyr udgift. Men jeg mener, at pengene er givet godt ud.« Men det er vel billigere for kommunen med førskoleordning, end det er at beholde dem i børnehaven? »Besparelsesmæssigt giver det noget plads, at børnene rykker ud af børnehaverne. Oprindeligt var det tænkt som en besparelse, men nu er der investeret i de her klassepædagoger. Og de er ikke gratis.« En overflødig ordning Selvom Københavns Kommune siger, de har succes med førskole-sfo, og insisterer på, at det fungerer bedre end den oprindelige skolestart i august, så lyder der andre toner fra en ekspert. Lektor og forsker Ditte Winther-Lindqvist, der blandt andet beskæftiger sig med overgangen fra dagtilbud til skole ved Aarhus Universitet, påpeger, at de mange skift skaber nye problemer. »Vi har på en måde skabt nogle nye problemer for børnene ved at prøve at skåne dem for skolestarten ved at dele den op i tre-fire forskellige skift. Det tror jeg faktisk stresser dem lidt,« siger hun. »Man har delt skolestarten op i etaper, fordi man har tænkt, at overgangene var farlige. Men der er ikke noget forskning, der tyder på, at børn ikke kan tåle at starte i skole,« siger Ditte Winther-Lindqvist, der mener, at førskolen er overflødig. Det er Rådet for Børns Læring enig i. »Der er grænser for, hvor mange overgange man skal have, og vi vurderer, at ulemperne er større end fordelene,« siger formand Else Sommer. »Der er gode intentioner om at gøre tilbuddet så godt som muligt. Men grundlæggende ser vi ingen grund til, at man skal have det ekstra skrift,« lyder det fra Else Sommer. I 2006 benyttede 25 procent af de danske folkeskoler sig af førskole-sfo'en. I 2021 var det tal steget til 56 procent. https://www.berlingske.dk/samfund/tidlig-skolestart-faar-massiv-kritik-vi-har-skabt-nye-problemer-for